Information vedr. vores Feriebolig i Mijas
Herunder finder du diverse information som gerne skulle gøre ankomst og ophold lidt nemmere. Send gerne dette link til de øvrige gæster.
Adressen til huset er:
Avenida Aguila Coronada 55 – 29659 Mijas
(Klik på vejnavnet for at komme direkte til Google Maps)
I er det rigtige sted, når I ser nedenstående og det blå skilt der viser husnummer 55 ☺️

Nøgler og fjernbetjening til porten
Til venstre for porten finder ind i nøgleboks hvor fjernbetjeningen til porten ligger (koden får I tilsendt separat). Indstil koden og tryk samtidig på de to knapper på hver sin side af boksen. Lad venligst fjernbetjeningen ligge i boksen, da poolmanden også bruger den, hvis I ikke er hjemme når han skal ind og rengøre poolen.
Ved hoveddøren finder I en også nøgleboks, hvor nøglen til huset ligger. Da der ikke er nøgler til Jer alle, foreslår vi at I også her lader nøglen blive liggende i boksen.
Husk altid at drej tallene på nøgleboksene til uvilkårlige tal efter brug, så andre ikke kan se koden.
Porten i indkørsel
I skal bruge fjernbetjeningen både når I kører ind og ud. Når I kører ind og ud ad porten, så vær opmærksom på ikke at ramme den lille motor til porten. Når man skal køre ud, anbefaler vi at man venter med at åbne porten til man er halvt, eller helt nede i indkørslen, og så vent endelig med at bakke ud, til porten er helt åben.
Rengøring af swimmingpoolen
Poolmanden renser poolen tirsdag og fredag. Han ringer på dørtelefonen, og hvis ikke I åbner, så lukker han sig selv ind.
Swimmingpoolen (vigtigt)
Det er meget vigtigt at I vasker solcreme af kroppen inden I benytter poolen. Specielt i højsæsonen, hvor det er så varmt som det er, kan pool dyserne ikke følge med, hvis der kommer solcreme/olie i poolen. Det betyder at poolen bliver grumset, og den eneste måde at få den ren på igen, er at lukke den ned i 24 timer, og rense den med nogle specielle kemikalier. Dette koster 150 euro.
Vand i swimmingpoolen
For at pumpen kan rense vandet ordentligt, er det vigtigt, at vandstanden i poolen dækker det øverste trappetrin med cirka 3–5 cm (ikke mere, da det ellers løber ud over i den anden ende). For at undgå at vandet løber over, så sæt evt. en alarm på telefonen. Vi har desværre haft gæster der glemte at slukke for det, så det stod og løb hele natten, løb udover og ned på vejen.
Aflæsning af el
Lige inden ankomst, og straks efter afrejse, sender vi et billede af hvad elmåleren står på.
Strømafbrydelse
Herunder video af hvad I skal gøre, hvis strømmen skulle gå:
Skabe
Med hensyn til skabe, så er nogle af skabene i køkkenet og i soveværelserne låste, da de er til privatbrug. De er låst indefra, så det er ikke fordi de binder. Det kan være god ide at fortælle dette til alle gæster, så de ikke får ødelagt dem.
Lys på terrassen og lys i swimmingpoolen
Herunder video der viser hvor I tænder udendørslys:
Parasol
Venligst bind snoren om parasollen om aftenen, og ved afrejse, da parasollen ellers risikerer at tage skade hvis det blæser. Skulle snoren blive væk i løbet af ugen, så giv os endelig besked så vi kan sætte en ny op.
Wifi og Sonos højtalere
Wifi: CasaMartil
Kode: Bifrost2020
Der findes tre Sonos højtalere som I kan logge på, så snart I er logget på internettet.
Grill
Hvis I er ved at løbe tør for gas, så sig til endelig til, så vi sørger vi for den bliver skiftet. Når I rejser fra huset, bedes I have rengjort grillen, og putte coveret på igen, så den er pæn til de næste gæster.
Skader i huset
I forhold til skader i huset, så må meget gerne ved ankomst lige kigge huset igennem og sende os billeder, hvis I finder noget I tænker ikke er som det skal være.
Brandfare
På grund af stor brandfare er alt brug af åben ild streng forbudt. Ved rygning anbefales det at gøre dette på terrasserne og være ekstra opmærksom på at slukke cigaretterne grundigt i askebægeret. Huset ligger lige ud til campoen, så selv en lille glød der flyver afsted, kan let forårsage skovbrande
Glas og flasker ved pool og terrasse
Vi anbefaler at der bruges plastik glas, og ikke rigtige glas, eller flasker, ved pool og på terrassen. Hvis de tabes og smadre, har vi desværre oplevet gæster der er kommet slemt til skade – og hvis ikke de bliver fjernet grundigt, risikerer vi også, at det ligger der til de næste gæster.
Indkøb
Når I skal handle, ligger Miramar indkøbscenter kun 8 minutter fra huset. I Miramar er der masser af forskellige butikker, samt det store supermarked Carrefour. 3 minutter længere væk finder i Lidl.
Restauranter, strand og strandpromenade
Alt dette finder I blot 10 min. fra huset. I kan enten køre i Miramar indkøbscenter, Lidl, Aldi eller Mercadona. Vil i ned på strandpromenaden kan man parkere dernede, eller i parkeringskælderen under Kirketorvet – La Plaza de la Constitucion Fuengirola. I feriemappen i huset finder i en liste af restauranter, indkøbscentre, udflugtsmuligheder og meget mere.
Vores drømmehus
Huset I skal bo I, er vores drømmehus som vi selv har renoveret fra bunden, haft mange gode oplevelser I og stadig bor i, når det ikke er lejet ud. Vi håber derfor I vil behandle det pænt, og skulle der opstå en skade, så fortæl os det endelig (i stedet for at rengøringsholdet skal fortælle os det, når de alligevel gennemgår huset efter Jeres afrejse.).
Det var alt for nu – I må endelige sige til hvis I har nogle spørgsmål – og ellers håber vi bare I må få en rigtig god ferie.
De bedste hilsner
Stine og Michael